RCCL-oasis_aerial064-jpg

Krydstogt i Caribien via New York og Miami

På denne rejse får du mulighed for at kombinere storbyliv i New York og Miami med sol, strand og oplevelser i det vestlige Caribien ombord på et af verdens største krydstogtskibe.

 

Vores passionerede rejseeksperter har designet dette rejseforslag til inspiration.

 

Du bestemmer afrejsedato, antal dage og indhold. Dette er et eksempel på, hvordan en rejse kan se ud.

14 dage fra kr. 17.700

Pris pr. person ved 2 voksne

Når du sender en forespørgsel, kontakter vi dig på SMS, e-mail eller telefon til en indledende snak om din rejse.

*Feltet skal udfyldes

Rejsen starter med tre nætter i New York, der bugner af museer, shopping, gastronomi og berømte bygninger. Fra New York fortsættes til Miamis berømte palmestrande og art deco-arkitektur. Du har to nætter i byen, så du har tid til at nyde solen, bade, shoppe og udforske udbuddet af eksotisk gastronomi. Rejsen fortsætter med et 7-nætters krydstogt i det vestlige Caribien ombord på Allure of the Seas, som er et af verdens største krydstogtskibe. Ud over at stoppe ved Haiti, Jamaica samt Cozumel i Mexico, kan du se frem til at nyde de mange faciliteter ombord på dette overdådige kæmpeskib. Her er aktiviteter for folk i alle aldre. Fra ziplines og surfsimulator til poolområder, broadwayshows og shopping. Når sulten melder sig, lokker skibets 20 forskellige restauranter med lækkerier fra hele verden.

Denne rejse er blot ét eksempel på, hvordan et krydstogt i Caribien kan se ud. Der er mange at vælge mellem, og både skib og rute kan variere meget afhængig af afrejsedato. Find inspiration i vores rejseforslag, og tag en snak med en rejsekonsulent om dine muligheder.

*Denne rejse er blot ét eksempel på, hvordan et krydstogt i Caribien kan se ud. Der er mange at vælge mellem, og både skib og rute kan variere meget afhængig af afrejsedato. Find inspiration i vores rejseforslag, og tag en snak med en rejsekonsulent om dine muligheder.

Vi vil elske at hjælpe dig med din drømmerejse

Ring til os på 70125011
Telefonen er åben hverdage kl. 9-17.

staff-dk.png

Udvalgte højdepunkter

AdobeStock_94431259.jpeg
CO2-neutrale rejser

Der er mange gode miljø-projekter, som vi gerne vil støtte. Men effekten bliver ganske enkelt større, ved at vi vælger at fokusere på ét projekt. Når du rejser med MyPlanet kompenserer vi derfor for dit CO2-udslip i forbindelse med rejsen ved at støtte projektet ”Jacundá REDD+” i Brasilien. Projektet tilhører organisationen South Pole (www.southpole.com), som varetager en lang række bæredygtighedsprojekter verden over.

Projektet, vi støtter, ligger i den brasilianske stat Rondônia i Amazonas. Stedet er rigt på biodiversitet og hjem for hundredvis af dyre- og plantearter. Store dele af regnskoven i området er dog i fare, da bønder i årtier har ryddet skoven, for at gøre plads til landbrug. Desuden har levevilkårene og økonomien i mange året været trykket, og mange lokale samfund er meget sårbare. Projektet "Jacundá REDD+" giver de lokale mulighed for at få en indkomst ved at opbygge en forsyningskæde for lokale produkter, der ikke er relateret til tømmer. Det kunne for eksempel være gummi, acai og paranødder. Projektets mål er desuden at beskytte 35.000 hektar regnskov fra fældning samt at etablere yderligere 95.000 hektar beskyttet skov. Der afholdes også workshops for lokale kvinder og unge med fokus på sundhed, biodiversitet og lederskab. Dette skal ruste disse ellers meget udsatte befolkningsgrupper bedre til fremtiden.

Det ikke kun socialt, projektet bidrager positivt til en bæredygtig udvikling. Samlet set bidrager projektet nemlig med en reduktion i CO2-udslippet på 140.290 ton per år. Vil du vide mere om projektet, kan du klikke her.

Når du rejser med MyPlanet, kompenserer vi for dit CO2-forbrug på rejsen ved at bidrage til projektet ”Jacundá REDD+”, og samlet set gør kompensationen en stor forskel, idet MyPlanet årligt bidrager til en fjerdedel af projektets CO2-reduktion.

Eksempler på CO2-udslip

En rejsende med MyPlanet udleder i gennemsnit 5 ton CO2 på sin rejse, hvilket udgør cirka en tredjedel af en danskers gennemsnitlige CO2 forbrug på et helt år. 

Her kan du se nogle eksempler på, hvor meget CO2 en typisk MyPlanet rejse udleder:

Australien - 24 dage - 2 indenrigsfly = 7,45 ton CO2
New Zealand - 24 dage = 7,4 ton CO2
USA - 20 dage - 1 indenrigsfly = 4,25 ton CO2
Canada - 17 dage - 1 indenrigsfly = 3,55 ton CO2
Sydafrika - 12 dage - 2 indenrigsfly = 4,15 ton CO2

USA - Florida - Miami Beach - 6
Miami

Strand, sol og feriestemning ved havet. Rejser til Miami byder på oplevelser for enhver smag.

 

For mange er Miami lig med sol, palmer og Floridas legendariske strande, der prydes af livredertårne i stærke farver. Der er altid et rigt folkeliv langs strandene, hvor hyggelige caféer lokker med kølige drink i det vidunderlige klima.

Designertøj, outlet og vintageshopping

Små butikker med alt fra designertøj og unikke smykker til bøger fylder sidegaderne til South Beach samt den charmerende bydel Coral Gables. Glem heller ikke de mange retro-fund i byens vintage-butikker eller outlet-centrene, hvor hotte designerbrands sælges med store besparelser.

Kunst og kultur i Miami

Kunst- og kulturinteresserede har også meget at glæde sig til i Miami. Oplev stemningen i Little Cuba, og nyd Vizcaya Museums flotte kunstsamling, der har til huse i en italiensk renæssancevilla fra 1916, som ligger midt i en flot, klassisk have. Byens mest berømte kulturelle seværdighed er dog de mange art deco-bygninger, der blev opført langs Ocean Drive mellem 1923 og 1943.

Udflugter fra Miami

Miami er et godt udgangspunkt for spændende udflugter. Kig efter alligatorer i Everglades National Park, og snorkel blandt farvestrålende koraller ved Key Largo. Svøm med delfiner, eller tag turen til Key West, der byder på smukke træhuse og en vidunderlig caribisk stemning på USA's sydspids.

USA - New York City - Skyline - 9
New York

The Big Apple, som New York også kaldes, er en ægte amerikansk storby med alt hvad det indebærer af kontraster. Her vil du møde kulturer fra hele verden, se charmerende historiske bygninger side om side med højhuse af glas og stål, samt møde både ufattelig rigdom og fattigdom.

New York – Byen, der aldrig sover

Ordsproget taler sandt; New York sover aldrig. Så du kommer ikke til kede dig. Sejl ud til Frihedsgudinden, nyd udsigten fra toppen af Empire State Building, shop i de mange butikker, og besøg et par af de berømte museer. Men tag dig også tid til at nyde den særlige stemning i byens gader, og besøg eksotiske bydele som Chinatown, Little Italy og Harlem, der alle er med til at give New York sin unikke karakter.

Bo centralt på Manhatten

Vi anbefaler, at du indlogerer dig på et centralt beliggende hotel på Manhattan. Så er du tæt på alt det, New York har at tilbyde, og du undgår at bruge tid på transport til og fra de steder, hvor tingenen sker.

Kombinér New York med andre oplevelser

Det er oplagt at kombinere et besøg i New York med oplevelser i det vestlige USA, en tur til Niagara Falls og Toronto i Canada eller måske et krydstogt i Caribien. Mulighederne er mange, og vi hjælper gerne med ideer til kombinationsmuligheder.

New York og krydstogt i Caribien

Rejsen dag for dag

På denne rejse får du mulighed for at kombinere storbyliv i New York og Miami med sol, strand og oplevelser i det vestlige Caribien ombord på et af verdens største krydstogtskibe.

Dag 1: Ankomst til New York

Fra Danmark sættes kursen mod New York, hvor du ankommer samme dag på grund af tidsforskellen. Vel fremme indlogeres du på et centralt beliggende hotel på Manhattan. Her er du tæt på det hele, og det er oplagt at få de første indtryk af byen allerede i dag.

Dag 2 - 3: New York

Du har to hele dage til at udforske New York. Besøg et af de berømte museer, nyd udsigten over skoven af skyskrabere fra Empire State Building, og tag båden ud til Frihedsgudinden. Du kan også følge i emigranternes fodspor på Ellis Island, se overdådige shows på Broadway eller shoppe i byens tusindvis af butikker. En gåtur over Brookly Bridge er en anden god måde at opleve byen på. Det samme er en cykeltur gennem Central Park eller en helikoptertur over byen. Mulighederne er uendelige. Men glem ikke at tage en pause på en af byens mange kaffebarer og bare nyde stemningen omgivet af lokale newyorkere. Her er folk fra hele verden samlet, og det giver byen sin helt egen sjæl og stemning.

Dag 4: New York - Miami

Fra New York fortsættes mod tropiske Florida. Du flyver til Miami, hvor du har to nætter blandt palmer, art deco-arkitektur og legendariske strande. Her mødes den amerikanske, latinamerikanske og caribiske kultur, hvilket blandt andet kan ses i musikken og på de lokale menukort.

Dag 5: Miami

For mange er Miami lig med sol, palmer og Floridas legendariske strande, der prydes af de karakteristiske livreddertårne i stærke farver. Men shopping er desuden glimrende i Miami. Både i de store outlet malls, hvor kendte mærkevarer sælges til spotpris, og i områder som South Beach og Coral Gables, hvor designertøj og smykker sælges i små lokale butikker. Miami er desuden et godt udgangspunkt for udflugter i det sydlige Florida, og med en hel dag til rådighed, har du mange valgmuligheder. Kig eksempelvis efter alligatorer i vådområdet Everglades National Park, svøm med delfiner, og snorkel blandt farvestrålende koraler ved Key Largo, eller nyd den caribiske stemning i Key West. Der er muligt at lave dagsture til alle disse steder.

Dag 6: Krydstogt i Det Vestlige Caribien

Formiddagen er fri til at få de sidste indtryk af Miami, inden du tager den korte tur nordpå til Fort Lauderdale, hvor krydstogtskibet Allure of the Seas fra rederiet Royal Caribbean Cruise Line ligger for anker. Sammen med sit søsterskib Oasis of the Seas er dette blandt verdens største krydstogtskibe, og det tager pusten fra de fleste ved første øjekast. Tjek ind starter kl. 13.00, og kl. 16:30 står skibet til søs på et fantastisk 7-nætters krydstogt i Det Vestlige Caribien, der tager dig til både Haiti, Jamaica og Mexico. Skibet er som en flydende by. Så der er rigtig meget at udforske, mens kaptajnen stille og roligt sætter kurs sydpå mod Caribien.

Dag 7: Til havs

En hel dag til søs giver god tid til at nyde skibets mange muligheder. Foruden sol, badning og afslapning ved poolen tilbyder skibet et væld af aktiviteter for både børn og voksne. Dette er blot nogle få af højdepunkterne:

Zipline ni dæk over jorden
Overdådige Broadwayshows – inkluderet
Fantastisk underholdning – inkluderet
Dreamworks for hele familien
Vitality SPA og stort fitnesscenter
Spektakulær vandudstilling med stearinlys og musik i AquaTheater
Isshow og skøjtebane
Minigolf
Flowrider - Surf simulator
VOOM - verdens hurtigste WiFi til søs
Så der er masser at give sig til.

Dag 8: Labadee, Haiti

Første stop er Royal Caribbeans private øparadis; Labadee. Her venter uberørte strande, fantastisk natur og masser af vandsportsmuligheder. Så om du foretrækker paragliding 122 meter over jorden eller afslapning i palmernes skygge, er der mulighed for det. Labadee er også et godt sted at købe lokalt håndværk. Du ankommer 8.00 og forlader øen kl. 16:30 om eftermiddagen. Så der er god tid til at komme helt ned i gear.

Dag 9: Falmouth, Jamaica

Klokken 10.00 ankommer skibet til Falmouth på øen Jamaica. Her kan du nyde stemningen i den historiske bydel, hvor mange bygninger stadig er intakte. Du kan købe lokalt håndværk på Water Square og nyde en lækker frokost med rejer eller svinekød smagt til med nogen af ??de 300 varianter af den berømte jamaicanske jerk-smag. Du har hele dagen på øen, og først kl. 19.00 står krydstogtskibet atter til søs.

Dag 10: Til havs

Nyd dagen ombord, mens skibet fortsætter gennem Caribien mod Mexico.

Dag 11: Cozumel, Mexico

Hola Mexico! Klokken 8.00 lægger skibet til ved øen Cozumel ud for Mexicos Yucatan-halvø. Øen er i sig selv hyggelig med sine mange butikker, caféer og restauranter i hovedbyen San Miguel de Cozumel. Strandene er også glimrende, og under havoverfladen venter et af verdens største koralrev på at blive udforske på snorkel- eller dykkerture. Du har hele dagen til at kigge dig omkring i byen eller nyde sol, strand og farvestrålende fisk. Krydstogtskibet sejler først videre kl. 19.00 om aftenen.

Dag 12: Til havs

Dagen tilbringes på havet, så du har endnu en hel dag til at nyde skibet. Slap af ved poolen, spil et spil minigolf, eller shop lidt i butikkerne. Når sulten melder sig, er fristelserne aldrig langt væk.

Dag 13: Afrejse fra Miami

Tidligt om morgenen ligger skibet atter til kaj i Fort Lauderdale. Din kahyts placering på båden afgør, hvornår du skal checke ud. Måske er der tid til lidt shopping, inden det er tid at tage til lufthavnen, hvor hjemrejsen starter.

Dag 14: Ankomst til Danmark

Du lander i Danmark efter to uger fyldt med oplevelser i både New York, Miami og på et af verdens største krydstogtskibe. Velkommen hjem!

Vis alle dage

Priseksempel

14 dage fra kr. 17.700

Pris pr. person ved 2 voksne

Kundernes oplevelser

Se hvad vores kunder synes om os i deres anmeldelser på Truspilot.

Relevante udflugter på rejsen

Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.
USA - New York City - Skyline - 7

Sejltur rundt om Manhattan

Oplev New Yorks skyskrabere, broer og forskellige bydele fra søsiden på en flot sejltur rundt om Manhattan.

1 dag fra kr. 260

USA - new york - now york city - brooklyn bridge.jpg

Helikopter-tur over New York

Flyv i helikopter over New York, og oplev byens mest berømte seværdigheder fra luften.

15 minutter fra kr. 1.785

USA - New York City - Harlem - Gospel - 1.jpg

Gospel i Harlem

Oplev bydelen, Harlem, på en guidet vandretur, der fuldendes med en medrivende gospel koncert.

4 timer fra kr. 475

usa - new york city- central park - biking.jpeg

Central Park på cykel

Oplev stemningen i New Yorks Central Park på denne cykeltur med en lokalkendt guide.

2 timer fra kr. 355

USA - Florida - Miami Beach - 2_1

Miami hop-on hop-off bus og sejltur

Udforsk Miamis seværdigheder med hop-on hop-off busserne, og oplev byen fra søsiden på en smuk sejltur.

48 timer fra kr. 455

USA - Florida - Miami.jpg

Guidet byrundtur og sejltur i Miami

Udforsk multikulturelle Miami med en lokalkendt guide, og oplev byen fra søsiden på en smuk sejltur.

5 timer fra kr. 415

Flere rejseforslag

Disse rejseforslag kunne også være interessante for dig at søge inspiration i. Alle vores forslag kan tilpasses dine ønsker, så du får præcis den rute, den varighed og de oplevelser, som du drømmer om.
usa-florida-boern4

Den store Florida rejse i bil

  • To uger med egen bil
  • Skøn familieferie
  • Masser af sol og strand

17 dage fra kr. 10.600

usa-florida-fort lauderdale

Krydstogt i Caribien og Florida

  • Forlystelsesparker i Orlando
  • Krydstogt i Caribien
  • Shopping i Miami

14 dage fra kr. 16.900

pool-beach-at-the-don-cesar-hotel

Krydstogt for par i Caribien og St. Pete Beach

  • Krydstogt i kahyt med balkon
  • Strandhotel i St. Pete Beach
  • Paradisøer i Caribien
     

15 dage fra kr. 23.700

USA - camper

Florida i motorhome

  • Natur, strand og forlystelser
  • Masser af sol og sjov for familien
  • Bestem selv ruten i autocamper

16 dage fra kr. 6.500

USA - Florida - Orlando - rutchebane.jpeg

Familieferie i Orlando og Kissimmee

  • Orlandos forlystelsesparker
  • Perfekt familieferie
  • Fantastisk outlet shopping

9 dage fra kr. 7.300

rsz_usa_-_florida_-_fort_myers

Familieferie i Fort Myers

  • Floridas hyggeligste strandhotel
  • En af USA's bedste strande
  • Orlandos forlystelsesparker

9 dage fra kr. 7.800

USA - Wyoming - Yellowstone - Bjorn - 1

Oplev USA's dyreliv

  • Delfiner og søløver i Monterey
  • Bjørne og bisoner i Yellowstone
  • Søkøer og alligatorer i Florida

16 dage fra kr. 16.900

USA-florida-kissimmee-poolvilla-middag-compressor

Florida i poolvilla

  • Perfekt for familier og vennepar
  • Bo i egen villa med privat pool
  • Orlandos forlystelsesparker

9 dage fra kr. 7.200

USA - Florida - Miami Beach - Lifeguard - 1.jpg

Det bedste af Florida i bil

  • Floridas højdepunkter
  • Sol, strand og forlystelsesparker
  • 100% frihed i egen bil

11 dage fra kr. 8.200

North American Vacation Homes - USA - Florida - Fort Myers - udefra 2

Poolvilla ved Fort Myers og Sanibel

  • Egen villa med pool
  • Skønne strande
  • Masser af aktiviteter

9 dage fra kr. 8.500

Miami-sunset

Florida og New York

  • Sightseeing i New York
  • Nyd sol, sand og vand i Miami
  • Mød krokodiller i Everglades
     

10 dage fra kr. 8.800

beach_playa_del_carmen_589750286_0

Florida og Mexico

  • Floridas højdepunkter i bil
  • All inklusive og shopping i Mexico
  • Maya-ruiner og mexicansk kultur
     

14 dage fra kr. 13.800

Marina Naples Bay Resort - Naples florida

Lej lejligheder og huse i USA & Canada

  • Huse med pool i Florida 
  • Storbylejligheder i hele USA
  • Perfekt for storfamilier

8 dage fra kr. 3.395

USA - Louisiana - New Orleans - French Quarter - 1

New Orleans og badeferie i Florida

  • USA’s sydstater og solrige Florida
  • Smukke naturområder
  • Frihed med egen bil

12 dage fra kr. 13.900

Miami-sunset

Familieferie i Miami

  • Legendarisk strandliv
  • Shopping i verdensklasse
  • God tid til afslapning
     

9 dage fra kr. 7.600

florida-Fort-Lauderdale.jpg

Familieferie i Fort Lauderdale

  • En flot og bred badestrand
  • God tid til afslapning
  • Mange udflugtsmuligheder

9 dage fra kr. 9.500

Vi vil elske at hjælpe dig med din drømmerejse

Ring til os på 70125011
Telefonen er åben hverdage kl. 9-17.

staff-dk.png