USA - Louisiana - New Orleans - Huse - Temarejser.jpg

Jazz, natur og plantager i Sydstaterne

Forude venter dig en kør-selv ferie gennem staten Louisiana, som byder på et godt lokalt køkken, livemusik, ægte sydstatscharme og ikke mindst smukke, gamle plantageejendomme.

 

Vores passionerede rejseeksperter har designet dette rejseforslag til inspiration.

 

Du bestemmer afrejsedato, antal dage og indhold. Dette er et eksempel på, hvordan en rejse kan se ud.

10 dage fra kr. 13.100

Pris pr. person ved 2 voksne

Når du sender en forespørgsel, kontakter vi dig på SMS, e-mail eller telefon til en indledende snak om din rejse.

*Feltet skal udfyldes

På denne rejse oplever du det bedste af Louisiana – en stat rig på historie og sydstatscharme. I løbet af denne 10 dages kør-selvtur oplever du blandt andet New Orleans, som er en levende storby med gang i gaden, musik, god mad og smukke parkområder. Herfra kører du nordpå mod byerne Baton Rouge og Natchez, som er hjem for flere smukke plantageejendomme. Her får du indblik i livet hos overklassen i 1800-tallets Louisiana, og du hører naturligvis også om slaveriet og det hårde arbejde i markerne. Undervejs på din rejse er der også mulighed for at smage på det lokale cajun-køkken og udforske smukke sumpområder, hvor træerne vokser op af vandet, og alligatorer lurer i vandskorpen.

Vi vil elske at hjælpe dig med din drømmerejse

Ring til os på 70125011
Telefonen er åben hverdage kl. 9-17.

staff-dk.png

Udvalgte højdepunkter

AdobeStock_94431259.jpeg
CO2-neutrale rejser

Der er mange gode miljø-projekter, som vi gerne vil støtte. Men effekten bliver ganske enkelt større, ved at vi vælger at fokusere på ét projekt. Når du rejser med MyPlanet kompenserer vi derfor for dit CO2-udslip i forbindelse med rejsen ved at støtte projektet ”Jacundá REDD+” i Brasilien. Projektet tilhører organisationen South Pole (www.southpole.com), som varetager en lang række bæredygtighedsprojekter verden over.

Projektet, vi støtter, ligger i den brasilianske stat Rondônia i Amazonas. Stedet er rigt på biodiversitet og hjem for hundredvis af dyre- og plantearter. Store dele af regnskoven i området er dog i fare, da bønder i årtier har ryddet skoven, for at gøre plads til landbrug. Desuden har levevilkårene og økonomien i mange året været trykket, og mange lokale samfund er meget sårbare. Projektet "Jacundá REDD+" giver de lokale mulighed for at få en indkomst ved at opbygge en forsyningskæde for lokale produkter, der ikke er relateret til tømmer. Det kunne for eksempel være gummi, acai og paranødder. Projektets mål er desuden at beskytte 35.000 hektar regnskov fra fældning samt at etablere yderligere 95.000 hektar beskyttet skov. Der afholdes også workshops for lokale kvinder og unge med fokus på sundhed, biodiversitet og lederskab. Dette skal ruste disse ellers meget udsatte befolkningsgrupper bedre til fremtiden.

Det ikke kun socialt, projektet bidrager positivt til en bæredygtig udvikling. Samlet set bidrager projektet nemlig med en reduktion i CO2-udslippet på 140.290 ton per år. Vil du vide mere om projektet, kan du klikke her.

Når du rejser med MyPlanet, kompenserer vi for dit CO2-forbrug på rejsen ved at bidrage til projektet ”Jacundá REDD+”, og samlet set gør kompensationen en stor forskel, idet MyPlanet årligt bidrager til en fjerdedel af projektets CO2-reduktion.

Eksempler på CO2-udslip

En rejsende med MyPlanet udleder i gennemsnit 5 ton CO2 på sin rejse, hvilket udgør cirka en tredjedel af en danskers gennemsnitlige CO2 forbrug på et helt år. 

Her kan du se nogle eksempler på, hvor meget CO2 en typisk MyPlanet rejse udleder:

Australien - 24 dage - 2 indenrigsfly = 7,45 ton CO2
New Zealand - 24 dage = 7,4 ton CO2
USA - 20 dage - 1 indenrigsfly = 4,25 ton CO2
Canada - 17 dage - 1 indenrigsfly = 3,55 ton CO2
Sydafrika - 12 dage - 2 indenrigsfly = 4,15 ton CO2

USA - Louisiana - New Orleans - Dampbaad - 2 (Custom)
New Orleans

New Orleans er en vaskeægte Sydstatsby med den helt specielle stemning, som kendetegner USA’s Sydstater. Gennem byens gader bumler sporvognene afsted. Det er en nem måde at komme rundt i byen på, så tag på opdagelse i The Big Easy, som New Orleans også kaldes. Overalt i byen mærker du den franske, spanske og amerikanske kultur, der tilsammen gør New Orleans til noget helt særligt. Især den franske bydel French Quarter tiltrækker mange lokale og besøgende. Her finder du de ikoniske farverige bygninger med smukke smedejernskonstruktioner udenpå, og ud af gadens barer og restauranter strømmer jazzmusikken i de lune, subtropiske aftener.

Byens åndehuller

Trænger du til at komme væk fra byens virvar af mennesker, så er de hyggelige parker Jackson Square eller City Park de helt rette steder at søge hen. En anden mulighed er at tage en tur med en hjuldamper ad Mississippi-floden, mens der serveres et traditionelt kreolsk måltid til tonerne af jazzmusik.

Kort

Rejsen dag for dag

Forude venter dig en kør-selv ferie gennem staten Louisiana, som byder på et godt lokalt køkken, livemusik, ægte sydstatscharme og ikke mindst smukke, gamle plantageejendomme.

10 dage fra kr. 9.300

Dag 1: Ankomst til New Orleans

I dag ankommer du til New Orleans, der også er kendt som "The Big Easy" blandt de lokale. Du afhenter din bil og sætter kurs mod dit centralt beliggende hotel. Byen er tydeligt præget af både fransk, spansk og amerikansk kultur, hvilket især kommer til udtryk i den charmerende franske bydel French Quarter. Her er gaderne flankeret af farverige bygninger pyntet med smedejernsdekorationer, og overalt strømmer live jazz-musik ud af barer og spillesteder.

Dag 2: New Orleans

Du har hele dagen til at udforske New Orleans på egen hånd. Hop på en af de mange sporvogne, der nemt tager dig fra en seværdighed til den næste. Besøg eksempelvis Jackson Square eller en af de mange historiske kirkegårde. Du kunne også lægge vejen forbi den imponerende Lake Pontchartrain Courseway, der er verdens længste bro over vand. For den perfekte afslutning på dagen kan du vælge at tage en tur ombord på en hjuldamper. Alt imens hjuldamperen glider ned ad Mississippi-floden, nyder du et traditionelt kreolsk måltid til tonerne af blid jazzmusik. Denne tur er ikke inkluderet i prisen.

Dag 3: New Orleans – Nottoway Plantation

Turen fortsætter nord på mod en af de største og mest kendte plantager i hele det sydlige USA, Nottoway Plantation, hvor du skal overnatte. Her kan du opleve plantagetidens overklasseliv fra sin mest overdådige side. Tag eventuelt en tur ind til Baton Rouge, hvor du kan nyde en frokost i Main Street Market, der byder på gode restauranter og forskellige butikker. Du kan også tage et smut forbi det udendørs museum Rural Life Museum, hvor du får et godt indblik i, hvordan man tidligere levede og arbejdede på områdets plantager. Aftenen kan med fordel bruges i den livlige by, hvor der af og til afholdes udendørs koncerter i parken.
Distance: ca. 100 km fra New Orleans til Nottoway Plantation

Dag 4: Baton Rouge – Natchez

I dag går turen videre fra Baton Rouge mod Natchez, som er den ældste bosættelse i Mississippi. Gør eventuelt stop på vejen til Natchez i den historiske by St. Francisville, som byder på små fine butikker, historiske bygninger, smukke kirker og hyggelige parker. Ikke langt uden for Natchez finder du desuden flere plantager, som er et besøg værd.
Distance: ca. 185 km fra Nottoway Plantation til Natchez

Dag 5: Natchez – Vicksburg

Natchez er en charmerende by lige ved floden. De første, der kom hertil, var Indianerne og franske opdagelsesrejsende, og stedet er i dag et mål for pilgrimsrejsende, som kommer for at opleve de gamle hjem, der er blevet smukt restaureret. Når du er klar, fortsætter du din rundrejse med kurs mod Vicksburg. Vicksburg blev grundlagt i 1811 og var oprindeligt en levende havneby ved floden. Byen rummer en rig og interessant historie, som besøgende kan lære mere om på byens museer. Desuden byder Vicksburg på et bredt udvalg af caféer og restauranter, hvor du kan smage det lokale køkken.
Distance: ca. 120 km fra Natchez til Vicksburg

Dag 6: Vicksburg – Natchitoches

Besøg eventuelt Vicksburg National Military Park, inden du fortsætter din rejse. Parken hylder belejringen og forsvaret af Vicksburg i 1863. Her kan du lære mere om områdets historiske betydning og opleve de intet mindre end 1.300 monumenter og 17.000 gravpladser på stedet. Fra Vicksburg går turen mod den lille hyggelige sydstatsby Natchitoches. Snyd ikke dig selv for den lokale delikatesse Natchitoches meat pie, inden dagen er omme.
Distance: ca. 275 km fra Vicksburg til Natchitoches

Dag 7: Natchitoches – Lafayette

Fra Natchitoches går turen sydpå mod Lafayette, som ligger i hjertet af det område, der er kendt som Cajun Country. Lafayette er præget af sin franske arv, og indbyggerne er kendte for deres joie de vivre - eller livsglæde - som blandt andet kommer til udtryk i deres musik, dans og krydrede mad. Tag eventuelt på en guidet gåtur gennem byen, som er hjem for mange smukke, historiske bygninger og kirker.
Distance: ca. 230 km fra Natchitoches til Lafayette

Dag 8: Lafayette – New Orleans

På køreturen fra Lafayette til New Orleans er der flere interessante stop undervejs. Gør for eksempel stop ved New Iberia og Avery Island, hvor den så kendte Tabasco-sovs kommer fra. Du kan også besøge Jungle Garden, som byder på tropiske planter i massevis, eller Morgan City, der er kendt som ”The Shrimp Capital of the World”. Du har også mulighed for at tage på en sejltur ind i den dybe sump ved Houma, hvor der lever alligatorer og andre spændende dyr. Efter en oplevelsesrig tur gennem Louisiana når du igen New Orleans.
Distance: ca. 245 km fra Lafayette til New Orleans

Dag 9: Afrejse New Orleans

Det er blevet tid til at tage afsked med USA for denne gang. Du afleverer bilen i lufthavnen og starter din rejse hjem til Danmark.

Dag 10: Ankomst Danmark

Du ankommer til Danmark efter en skøn rundrejse i Louisiana.

Vis alle dage

Priseksempel

10 dage fra kr. 13.100

Pris pr. person ved 2 voksne

Kundernes oplevelser

Se hvad vores kunder synes om os i deres anmeldelser på Truspilot.

Relevante udflugter på rejsen

Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.
USA - Louisiana - New Orleans - Dampbaad - 2 (Custom)

Jazz cruise i New Orleans

Oplev Sydstaterne på den helt rigtige måde; ombord på en hjuldamper i New Orleans til lyden af blød jazz.

2 timer fra kr. 335

USA - Louisiana - New Orleans - Oak Alley Plantation (Custom).jpeg

Guidet tur på Oak Alley Plantation

Under dette besøg på Oak Alley Plantation får du indblik i livet i Louisiana i 1800-tallet.

5 timer fra kr. 470

Flere rejseforslag

Disse rejseforslag kunne også være interessante for dig at søge inspiration i. Alle vores forslag kan tilpasses dine ønsker, så du får præcis den rute, den varighed og de oplevelser, som du drømmer om.
texas - boots 2000x1300px_1

Texas i bil

  • Oplev USA’s Vilde Vest
  • Musik, historie og kultur
  • Væk fra de gængse turistruter

14 dage fra kr. 17.600

USA - Louisiana - New Orleans - Oak Alley Plantation (Custom).jpeg

I bil gennem Sydstaterne

  • Nyd USA’s sydstatscharme
  • Lær mere om Sydens historie
  • Tag på en musikalsk rejse

16 dage fra kr. 15.100

USA - Louisiana - New Orleans - trumpet.jpg

Blues fra Chicago til New Orleans

  • Musik og kultur i Sydstaterne
  • Kør ad Route 66
  • Storbyferie i Chicago

16 dage fra kr. 12.200

texas - longhorn - 2500x1300px

USA med tog – Texas

  • Historiske San Antonio
  • Rumcenteret i Houston
  • Frihed på egen hånd

9 dage fra kr. 13.000

USA - Illinois - Chicago - Downtown River_0.jpg

USA med tog – Sydstaterne

  • Oplev Sydstaterne med tog
  • God tid på egen hånd
  • Meget inkluderet i prisen

10 dage fra kr. 15.100

USA - Louisiana - New Orleans - French Quarter - 1

New Orleans og badeferie i Florida

  • USA’s sydstater og solrige Florida
  • Smukke naturområder
  • Frihed med egen bil

12 dage fra kr. 13.900

Vi vil elske at hjælpe dig med din drømmerejse

Ring til os på 70125011
Telefonen er åben hverdage kl. 9-17.

staff-dk.png