Krydstogt i Stillehavet og Sydney
Denne rejse tager dig fra Australiens smukke storby Sydney til tropiske paradisøer i Stillehavet om bord på krydstogtskibet Celebrity Solstice.
Vores passionerede rejseeksperter har designet dette rejseforslag til inspiration.
Du bestemmer afrejsedato, antal dage og indhold. Dette er et eksempel på, hvordan en rejse kan se ud.
18 dage fra kr. 25.200
Pris pr. person ved 2 voksne
Din rejse begynder i fantastiske Sydney; Australiens største og mest berømte by. Her finder du blandt andet Utzons Operahus, Sydney Harbour Bridge, Bondi og Manly Beach, Circular Quay og meget mere. Du har hele fire dage til at udforske alt hvad denne fantastiske by har at byde på. For et godt overblik over byen kan du tage på en guidet byrundtur. En dagstur til den smukke nationalpark Blue Mountains lige uden for Sydney indgår også i rejsen.
Efter Sydney venter nogle skønne dage i Stillehavet om bord på Celibrity Cruises skib Celebrity Solstice. Skibet har et bredt udvalg af aktiviteter og faciliteter. Der er noget for alle aldre. Udover de sjove oplevelser ombord venter der dig en række spændende stop undervejs, hvor du får indblik i lokale kulturer og kan nyde nogle afslappende timer på de smukke strande.
Brandene i Australien
Er du i tvivl om, hvordan brandene i Australien påvirker din rejse eller rejseplaner? Så læs mere på siden Brandene i Australien.
Vi vil elske at hjælpe dig med din drømmerejse
Ring til os på 70125011
Telefonen er åben hverdage kl. 9-17.

Udvalgte højdepunkter

Der er mange gode miljø-projekter, som vi gerne vil støtte. Men effekten bliver ganske enkelt større, ved at vi vælger at fokusere på ét projekt. Når du rejser med MyPlanet kompenserer vi derfor for dit CO2-udslip i forbindelse med rejsen ved at støtte projektet ”Jacundá REDD+” i Brasilien. Projektet tilhører organisationen South Pole (www.southpole.com), som varetager en lang række bæredygtighedsprojekter verden over.
Projektet, vi støtter, ligger i den brasilianske stat Rondônia i Amazonas. Stedet er rigt på biodiversitet og hjem for hundredvis af dyre- og plantearter. Store dele af regnskoven i området er dog i fare, da bønder i årtier har ryddet skoven, for at gøre plads til landbrug. Desuden har levevilkårene og økonomien i mange året været trykket, og mange lokale samfund er meget sårbare. Projektet "Jacundá REDD+" giver de lokale mulighed for at få en indkomst ved at opbygge en forsyningskæde for lokale produkter, der ikke er relateret til tømmer. Det kunne for eksempel være gummi, acai og paranødder. Projektets mål er desuden at beskytte 35.000 hektar regnskov fra fældning samt at etablere yderligere 95.000 hektar beskyttet skov. Der afholdes også workshops for lokale kvinder og unge med fokus på sundhed, biodiversitet og lederskab. Dette skal ruste disse ellers meget udsatte befolkningsgrupper bedre til fremtiden.
Det ikke kun socialt, projektet bidrager positivt til en bæredygtig udvikling. Samlet set bidrager projektet nemlig med en reduktion i CO2-udslippet på 140.290 ton per år. Vil du vide mere om projektet, kan du klikke her.
Når du rejser med MyPlanet, kompenserer vi for dit CO2-forbrug på rejsen ved at bidrage til projektet ”Jacundá REDD+”, og samlet set gør kompensationen en stor forskel, idet MyPlanet årligt bidrager til en fjerdedel af projektets CO2-reduktion.
Eksempler på CO2-udslip
En rejsende med MyPlanet udleder i gennemsnit 5 ton CO2 på sin rejse, hvilket udgør cirka en tredjedel af en danskers gennemsnitlige CO2 forbrug på et helt år.
Her kan du se nogle eksempler på, hvor meget CO2 en typisk MyPlanet rejse udleder:
Australien - 24 dage - 2 indenrigsfly = 7,45 ton CO2
New Zealand - 24 dage = 7,4 ton CO2
USA - 20 dage - 1 indenrigsfly = 4,25 ton CO2
Canada - 17 dage - 1 indenrigsfly = 3,55 ton CO2
Sydafrika - 12 dage - 2 indenrigsfly = 4,15 ton CO2

Hvad er det ved krydstogter, du så godt kan lide?
”Jeg har altid rejst meget i vestlige lande som Australien, New Zealand, USA og Canada. Så at komme på krydstogt til steder som Caribien og Mexico er jo vildt eksotisk for mig. Jeg kan godt lide, at det er trygt at rejse, og den mulighed giver krydstogtet mig. Der er styr på alt, og jeg skal bare følge med og tage alle oplevelserne til mig. Det er helt perfekt.
Og så elsker jeg morgnerne ombord. Jeg vågner altid tidligt, og når man er på krydstogt, har det sine fordele. Jeg bestiller altid en kahyt med balkon, for der er bare ikke noget bedre end at stå op og liste ud på balkonen med en kop kaffe, mens resten af familien sover. Solen kravler langsomt op over horisonten, mens skibet stille glider ind i havnen, hvor nogle få morgenfriske er ved at stille an til dagens besøgende. Forventningerne vokser, og jeg kan sidde i ro og mag og glæde mig til dagens eventyr. En morgen gik jeg en morgentur på skibet, og det var også en skøn oplevelse. Der var stadig helt stille på dækket bortset fra nogle enkelte kinesere på jagt efter det perfekte billede af solopgangen, og de obligatoriske rygere, der sad og nød udsigten. Det blev til intet mindre end 35 runder på løbebanen, mens der stille og roligt blev liv på skibet igen.
Hvem har du været på krydstogt sammen med?
”Mit første krydstogt var sammen med en god veninde i Bahamas. Vi sejlede med et af de mindre skibe, men alligevel var jeg vildt imponeret over skibet og de mange muligheder for oplevelser i land. Det måtte jeg prøve igen, så jeg slæbte min kæreste med på et krydstogt til Jamaica, Mexico og Haiti. Så blev det endelig børnenes tur til at prøve det. Vi rejste fra New Orleans til Mexico, Honduras og Belize, og de elskede det! Min seneste tur gik igen til Caribien, og om et par måneder tager vi alle sammen afsted igen til Bahamas og Haiti.
Alle, jeg har rejst med, har været ret vilde med krydstogt-rejseformen af forskellige grunde. Krydstogt er nemlig for alle. Celebrity Cruises egner sig for eksempel godt til ældre mennesker og par, mens andre rederier er rigtig gode til børnefamilier. For eksempel Norwegian Cruise Line og Royal Caribbean. Det handler om at finde det rette skib og den rette rute.
Hvilke oplevelser i land har gjort størst indtryk på dig?
”Jeg nyder tiden på skibet, men for mig er det primært oplevelserne i land, der gør krydstogtet til en god rejseform. I Mexico var vi på en udflugt, hvor vi blandt andet besøgte en lokal familie. Jeg var meget optaget af det og nød oplevelsen. Men Jens på 9 år var ikke så let at imponere. Han konstaterede tørt ”Mor, er du klar over, at den her tur har kostet 4.200 kr. for os alle sammen, og så kan vi ikke engang forstå, hvad de siger!”
Den store legeplads på vandet ud for en smuk mexicansk strand faldt mere i drengenes smag. Vi faldt i snak med en guide om, hvor det mon var bedst at snorkle efter fisk, og så endte han med at trække afsted med de to drenge i hver deres badering. De kom helt ud til det yderst rev, og havde en fantastisk dag! Udflugten ind i Honduras’ jungle, hvor vi så både aber, papegøjer og varaner i det fri, var vi også alle enige om, var en ret vild oplevelse.
Jeg plejer at booke udflugterne hjemmefra, og ofte går jeg efter dem som rederierne selv anbefaler. På den måde er jeg sikker på, at der er plads på udflugterne, og vi har noget at glæde os til. Eller det vil sige, at jeg har noget at glæde mig til. For drengene vil helst bare være på skibet, hvis de selv kunne vælge.”
Hvad synes børnene om at være på krydstogt?
”Børnene er vilde med det. Det er jo lidt som en charterrejse men med flere oplevelser undervejs. Vælger du det rigtige skib, så er der et hav af aktiviteter for børn. Der er swimmingpools, spil, teater, legepladser og meget mere.
Vi sad ved det samme bord og spiste de fleste aftener, havde den samme tjener, og Jens spiste pizza med pepperoni hver dag. Skibene er store, men det er bare så trygt og rart for børnene samtidig med, at de er godt underholdt hele tiden. Og bare det at være ombord på så stort et skib er jo en spændende oplevelse for børnene. Især ved indsejlingen til en ny havn er det sjovt at følge med i, hvad der sker på kajen og få de første glimt af, hvad der er for et sted, vi skal opleve.”
Hvorfor skal andre vælge et krydstogt?
Det er nemt, der er god underholdning, du oplever en masse, maden er god, og så er det egentlig en ret luksuriøs måde at rejse på. Som par kan man få en skøn romantisk ferie på et krydstogt. Bestil et værelse med balkon, spis på de fantastiske restauranter, slap af ved poolen, og oplev en masse samtidig. Er du en familie med børn, bør du vælge et skib, der er indrettet til det. Børnene vil elske at udforske skibet, og der er så mange gode aktiviteter for dem. Både hvor der er fart over feltet, men også mere kreative aktiviteter. Ja, der er endda aktiviteter for børn mellem ½ og 3 år og deres forældre. Så mit råd til alle er: Glem alle fordomme og prøv det!

En dagstur til Blue Mountains byder på storslåede naturoplevelser og en rigtig god introduktion til Australiens unikke dyreliv. Du bliver hentet på hotellet tidligt om morgenen, og snart er kursen sat mod naturskønne Blue Mountains cirka halvanden times kørsel vest for Sydney. Dyrelivet i Blue Mountains er utrolig rigt, og der er gode chancer for at se kænguruer, papegøjer og et væld af andre dyr i det fri.
Du besøger blandt andet det spektakulære Wentworth Falls, hvor der er mulighed for at nyde en kop te/kaffe og gå en tur i den storslåede natur. Næste stop er Echo Point og den berømte klippeformation Three Sisters.Turen fortstætter mod byen Katoomba, hvor frokosten nydes på en lokal restaurant.
Om eftermiddagen er der mulighed for at komme tæt på blandt andet koalaer og kænguruer i Featherdale Wildlife Park.
Turen slutter med et 'Harbour Cruise' tilbage til Sydney, hvor du står af ved Circular Quay.

Operahuset i Sydney kan opleves på flere forskellige måder. Lad f.eks. MyPlanet arrangere en koncerttur, evt. kombineret med en lækker middag. Du kan også få en grundig guidet tur rundt i bygningen, mens du hører om bygningsværkets fantastiske historie samt et væld af sjove anekdoter. Vi kan sågar arrangere en tur backstage, hvor du får mulighed for at betræde de lokaler, som alverdens berømtheder har opholdt sig i. Kontakt en af MyPlanets rejsekonsulenter, og få arrangeret det helt rigtige besøg i Operahuset.

Denne tur viser dig Sydneys største seværdigheder, og du får et godt overblik over byen og de omkringliggende områder. Du besøger blandt andet det historiske område, The Rocks, hvorfra du har en fantastisk udsigt mod Operahuset og Harbour Bridge. Fortsæt mod den kendte strand Bondi Beach, hvor der er tid til at nyde panoramaudsigten over stranden, evt. køb en god kop kaffe. Vejen tilbage til Sydney går via Double Bay, Kings Cross og Mrs Macquaries Point for et sidste magisk udsigtspunkt over havnen før du ankommer tilbage i centrum af Sydney.
Kort
Rejsen dag for dag
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2: Mellemlanding i Asien
Dag 3: Ankomst Sydney, Australien
Dag 4: Sydney byrundtur
Dag 5: Sydney og Blue Mountains
Dag 6: Sydney
Dag 7: Krydstogt i Stillehavet
Dag 8 - 9: Til havs
Dag 10: Nouméa, Ny Kaledonien
Dag 11: Mystery Island, Vanuatu
Dag 12: Isle of Pines, Ny Kaledonien
Dag 13: Lifou, Loyalitetsøerne
Dag 14 - 15: Til havs
Dag 16: Ankomst Sydney
Dag 17: Afrejse Sydney
Dag 18: Ankomst Danmark
Priseksempel
18 dage fra kr. 25.200
Pris pr. person ved 2 voksne
Lavsæson: fra kr. 25.200 pr. person ved 2 voksne
Tillæg i højsæson: ca. 2.000 - 5.000 kr. pr. person*
*Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i ferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.
- Fly Danmark – Sydney t/r
- Flyskatter
- 4 nætter i Sydney
- Guidet byrundtur i Sydney inkl. guide, transport, transfer og wi-fi i bussen
- Dagstur til nationalparken Blue Mountains inkl. 2-retters frokost, entre til nationalparken samt Harbour Cruise Homebush Bay - Circular Quay
- Guidet rundtur i Sydney Operahus
- 9-nætters krydstogt om bord på Celebrity Solstice, Celebrity Cruises Line inkl:
- 9 overnatninger i delt indvendig dobbeltkahyt
- Alle måltider
- Drikkepakke
- Underholdning
- Drikkepenge
- 1 nat i Sydney
- Fuld CO2-kompensation – læs mere her
- Dansk indenrigstilslutning
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
- Visum til Australien
Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejsemåden og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.
Kundernes oplevelser
Relevante udflugter på rejsen
Flere rejseforslag
Vi vil elske at hjælpe dig med din drømmerejse
Ring til os på 70125011
Telefonen er åben hverdage kl. 9-17.
