Rikke Beckmann

Rikke

Mit første møde med Australien var i 1995. Det var kærlighed ved første blik. Jeg ville ikke hjem igen, og endte med at blive i landet i seks måneder. 

Men det var slet ikke nok. Jeg ville have mere af den storslåede natur. Jeg ville møde flere af de imødekommende australiere, og jeg ville dybere ind under huden på det enestående dyreliv. Kort sagt måtte jeg tilbage til Australien. Jeg har været i rejsebranchen og hos MyPlanet siden 1999.

9 gange i Australien

Siden hen er det blevet til yderligere 8 rejser Down Under, hvor jeg har oplevet landets kolossale variation. Fra de afsidesliggende Bungle Bungle i Kimberley til koralrevene i Queensland og fra de aboriginale samfund på Tiwi-øerne til Tasmaniens dybe skove. Den seneste rejse gik netop til Tasmanien og Victoria. Heldigvis har Australien ufattelig meget at byde på, og jeg har altid endnu en Australiensrejse på tegnebrættet. Min store drøm er at tage af sted 3 mdr. med mine børn og rejse hele vejen rundt.

4 rejser til New Zealand

Det er dog ikke kun Australien, der trækker. Fire rejser til New Zealand har ført mig helt ud i hjørnerne af både Nordøen og Sydøen. Jeg har mødt den dejlige befolkning og delt deres åbenlyse glæde over det naturskønne land. Især den aktive livsstil tiltaler mig, og new zealænderne er fantastiske til at komme ud i naturen og bruge deres storslåede omgivelser.

På bjergtur til Canada

Min passion for Australien og New Zealand er ikke til at komme udenom, men mine rejser har også ført mig mod andre verdenshjørner. I Canada har jeg udforsket den dramatiske natur i British Columbia og Alberta.

Gennem USAs ørkenstater, på Hawaii og så til Florida - 9 rejser til USA

Jeg har besøgt USA mere end 15 gange. Og mine mange rejser har understreget, hvor forskelligartet dette land i virkelig er. Fra ørkenstaterne i de sydvestlige stater til New Yorks storbyjungle og Floridas solbeskinnede tropestrande. Sidste besøg i landet var Hawaii i 2013. Det var en helt fantastisk oplevelse at rejse rundt på de forskellige øer - langt ude i Stillehavet. Næste rejse er også til USA. Florida for 3. gang og krydstogt med verdens største krydstogtskib 'Oasis of the Sea'.

Og så til resten af verden

Ind imellem alt dette har jeg også fundet tid til at besøge fjerne destinationer som Fiji, Malaysia og Thailand, men det er primært de engelsktalende dele af verden, der har min interesse. Til gengæld har jeg oplevet både Australien, New Zealand, Canada og USA på meget forskellig vis. Lige fra motorhometure til luksus-lodges og fra ekspeditioner i firehjulstrækkere til bilferie. Nogle ture har været i kombination med tog eller bus. Jeg bliver aldrig færdig med at rejse i 'vores' lande.

Det er alle disse personlige oplevelser, jeg bruger i mit daglige arbejde i rejsebureauet, hvor jeg i mere end 15 år har haft fornøjelsen af at sende rejseglade folk ud på eventyr i den store verden. 

Jeg ser frem til at hjælpe dig/jer med at arrangere jeres rejse.

Med venlig hilsen

Rikke Beckmann

E-mail: rje@myplanet.dk
Tlf: 87 34 93 29

Book trygt og sikkert med MyPlanet Rejser

Hos MyPlanet tager vi os af alt det praktiske i forbindelse med din rejse. Fortæl os om dine ønsker til drømmerejsen, så skræddersyer vi din rejse.
1.png

Ekspertise

Vi har skræddersyet rejser i mere end 50 år. Med erfaring kommer viden, som vi deler med dig, når du planlægger.

2.png

Kendskab til destinationen

Vi tilbyder kun rejser til steder, som vi ved, er sikre, og som Udenrigsministeriet ikke fraråder at rejse til.

3.png

Sikkert samarbejde

Vi sikrer at vores partnere har din sikkerhed og sundhed som deres højeste prioritet.

4.png

Private alternativer

Vi hjælper dig med at finde indkvartering og oplevelser med mulighed for at holde afstand.

5.png

Sikkerhed & sundhed

Alle vores partnere har accepteret vores politik for sundhed og sikkerhed.