New Zealand i firehjulstrækker
En helt unik rejse til New Zealand i firehjulstrækker. Undervejs venter både store klassikere og et væld af mindre kendte naturoplevelser i områder med langt færre mennesker.
KAMPAGNE
Gør stop i Singapore på vejen til New Zealand og få en nat gratis. Læs mere her.
Vores passionerede rejseeksperter har designet dette rejseforslag til inspiration.
Du bestemmer afrejsedato, antal dage og indhold. Dette er et eksempel på, hvordan en rejse kan se ud.
25 dage fra kr. 32.200
Pris pr. person ved 2 voksne
De flotteste naturoplevelser i New Zealand ligger ikke nødvendigvis langs de trafikerede hovedveje. Derfor har vi sammensat en helt unik rejse til New Zealand i firehjulstrækker, der fører dig gennem det mindre kendte New Zealand. Undervejs venter både store klassikere og et væld af mindre kendte naturoplevelser i områder med langt færre mennesker. Når du lejer en firehjulstrækker og bevæger dig væk fra alfarvej, kan vi garantere dig en 100 % unik new zealandsk oplevelse.
Kørevejledning og tips medfølger
Med bilen følger en udførlig beskrivelse af ruten. Desuden bliver du udstyret med et kort, en oversigt over attraktioner på vejen, beskrivelse af overnatningsstederne samt forslag til kortere vandreture. Undervejs bor du på spændende moteller og hoteller samt hyggelige lodges.
Vi vil elske at hjælpe dig med din drømmerejse
Ring til os på 70125011
Telefonen er åben hverdage kl. 9-17.


Der er mange gode miljø-projekter, som vi gerne vil støtte. Men effekten bliver ganske enkelt større, ved at vi vælger at fokusere på ét projekt. Når du rejser med MyPlanet kompenserer vi derfor for dit CO2-udslip i forbindelse med rejsen ved at støtte projektet ”Jacundá REDD+” i Brasilien. Projektet tilhører organisationen South Pole (www.southpole.com), som varetager en lang række bæredygtighedsprojekter verden over.
Projektet, vi støtter, ligger i den brasilianske stat Rondônia i Amazonas. Stedet er rigt på biodiversitet og hjem for hundredvis af dyre- og plantearter. Store dele af regnskoven i området er dog i fare, da bønder i årtier har ryddet skoven, for at gøre plads til landbrug. Desuden har levevilkårene og økonomien i mange året været trykket, og mange lokale samfund er meget sårbare. Projektet "Jacundá REDD+" giver de lokale mulighed for at få en indkomst ved at opbygge en forsyningskæde for lokale produkter, der ikke er relateret til tømmer. Det kunne for eksempel være gummi, acai og paranødder. Projektets mål er desuden at beskytte 35.000 hektar regnskov fra fældning samt at etablere yderligere 95.000 hektar beskyttet skov. Der afholdes også workshops for lokale kvinder og unge med fokus på sundhed, biodiversitet og lederskab. Dette skal ruste disse ellers meget udsatte befolkningsgrupper bedre til fremtiden.
Det ikke kun socialt, projektet bidrager positivt til en bæredygtig udvikling. Samlet set bidrager projektet nemlig med en reduktion i CO2-udslippet på 140.290 ton per år. Vil du vide mere om projektet, kan du klikke her.
Når du rejser med MyPlanet, kompenserer vi for dit CO2-forbrug på rejsen ved at bidrage til projektet ”Jacundá REDD+”, og samlet set gør kompensationen en stor forskel, idet MyPlanet årligt bidrager til en fjerdedel af projektets CO2-reduktion.
Eksempler på CO2-udslip
En rejsende med MyPlanet udleder i gennemsnit 5 ton CO2 på sin rejse, hvilket udgør cirka en tredjedel af en danskers gennemsnitlige CO2 forbrug på et helt år.
Her kan du se nogle eksempler på, hvor meget CO2 en typisk MyPlanet rejse udleder:
Australien - 24 dage - 2 indenrigsfly = 7,45 ton CO2
New Zealand - 24 dage = 7,4 ton CO2
USA - 20 dage - 1 indenrigsfly = 4,25 ton CO2
Canada - 17 dage - 1 indenrigsfly = 3,55 ton CO2
Sydafrika - 12 dage - 2 indenrigsfly = 4,15 ton CO2

Udforsk et sandt vildnis med et fantastisk dejligt klima.
Halvøen er dækket af ufremkommeligt vegetation, der breder sig over det kuperede landskab. Og langs med kysten finder du den ene flotte badestrand efter den anden.
'Coromandel er, udover sine smukke hvide sandstrande, mest kendt for den unikke kalkstensklippe Cathedral Cove og stranden Hot Water Beach. Under sandet sender undergrundens termiske aktivitet varmt vand op gennem sandet. Så graver du lidt ned, kan du lave dit helt eget naturlige badekar med dejligt varmt vand. Efter en dag på stranden kan du passende nyde en god frokost i en af de mange små byer langs kysten.

Nyd nogle afslappende dage i Bay of Islands' skønne omgivelser.
Intet mindre en 144 smukke tropiske øer udgør området Bay of Islands på New Zealands Nordø. Klimaet er subtropisk og de flotte strande, skovklædte bakker og små hyggelige byer indbyder til en afslappende dag med snorkling, solbadning og en lækker frokost på en af de mange gode fiskerestauranter i området.
For at komme rundt skal du med båd. Så tag for eksempel på en arrangeret tur, hvor du også oplever områdets store seværdighed, klippeformationen Hole in the Rock. Historieinteresserede bør desuden besøge Waitangi Treaty Ground, hvor maorierne og de britiske immigranter i 1840 underskrev den aftale, som danner grundlag for staten New Zealand.

Mount Cook er New Zealands højeste bjerg og hjørnestenen i en af landets mest imponerende nationalparker.
Udgangspunktet for udforskning af parken er Mount Cook Village, hvor du kan køre til og overnatte. Over en tredjedel af parken er dækket af sne og is. Men på trods af det, er der rig mulighed for at komme ud i naturen. Du kan følge nogle af de gode vandreruter i området, tage en tur i firehjulstrækker eller sejle på søerne i parken. En tur op i højderne i en helikopter er også en uforglemmelig oplevelse. Lige meget hvordan du vælger at udforske området, vil du have en fantastisk udsigt til det imponerende Mount Cook.

Oplev den enorme Lake Taupo og udforsk Tongariro Nationalparks rå vulkanlandskaber.
Midt på New Zealands Nordø ligger Lake Taupo. Søen har form som en trekant og måler ca. 30 km på hver led. Lake Taupo er ikke alene smuk. Den indbyder også til fiskeri, for her lever regnbueørreder i massevis. Intet mindre end 500 tons fisk fanges årligt i søen. Vil du også have en bid af kagen, kan du leje fiskeudstyr flere steder langs bredden.
Ved Lake Taupos nordøstlige hjørne finder du Huka Falls, som også er et besøg værd. Det turkise vand kiler sig ned mellem de grå klipper med fuld kræft, og falder til sidst 12 meter mod afgrunden.
Tongariro National Park
Mere smuk natur finder du syd for Lake Taupo i Tongariro National Park, hvor tre mægtige vulkaner rejser sig mod himlen. Her viser New Zealands natur sig fra sin vildeste og mest dramatiske side med både smaragdgrønne søer, frodige vulkanske skråninger og dystre lavalandskaber. Vulkanerne er af stor betydning i maoriernes mytologi, hvilket har sikret parken en plads på UNESCO´s verdensarvliste for både sin natur og kultur. En ære, der kun tilfalder meget få steder i verden.
Tag på en vandretur gennem disse usædvanlig smukke landskaber, eller oplev parken fra luften eller fra vandsiden i en kajak. Højdepunktet for mange er vandreturen Tongariro Alpine Crossing, der anses for at være blandt verdens flotteste dagsvandreture. Men der findes også mange andre guidede vandreture i området, hvilket er en god måde at lære om stedets historie og natur. En anden god måde at opleve parken på er på en guidet cykeltur, hvor du kan komme langt opkring og stadig nyde landskaberne undervejs.
Kort
Rejsen dag for dag
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2: Mellemlanding i Østen
Du kan naturligvis også lægge et stop over ind på vejen hjem fra din rejse til New Zealand.
Dag 3: Ankomst til Auckland
Forslag til aktiviteter:
Brug dagen på at slappe af og nyde Auckland, som er New Zealands største by. På trods af dette er den forbavsende nem at finde rundt i, så du vil hurtigt føle dig hjemme. Auckland kaldes også "City of Sails", da det er den storby i verden, hvor flest indbyggere har deres egen båd. Gå f.eks. en tur langs marinaen, og nyd synet af de mange hvide sejlbåde, der ligger side om side i snorlige rækker.
Dag 4: Auckland – Waipoua Forest – Hokianga Harbour/Omapere
Turen går videre til Waipoua Kauri Forest, og allerede her får du en forsmag på de off-road oplevelser, der venter. En del af vejen til Waipoua Kauri Forest er nemlig grusvej. Det er kun på Nordøen, du kan opleve de kæmpemæssige kauri-træer, som du finder i Waipoua Kauri Forest. På turen igennem skoven passerer du træer, der strækker sig næsten 60 meter mod himlen. Men for virkelig at fornemme træernes størrelse, skal du parkere bilen og følge en af vandrestierne gennem skoven.
Distance: ca. 300 km fra Auckland til Omapere.
Dag 5: Omapere – Doubtless Bay – Kerikeri – Bay of Islands
På din vej til Bay of Islands kommer du forbi flere smukke hvide sandstrande, som indbyder til en forfriskende dukkert, og langs kysten kan du udforske små hyggelige fiskerlandsbyer. Gør også et stop ved den historiske Stone Store fra 1830'erne i Kerikeri, som er landets ældste bevarede stenbygning. Fra Opua krydser du bugten om bord på en lille færge og ankommer til den historiske by Russell. Her skal du overnatte de næste to nætter.
Distance: ca. 225 km fra Omapere til Bay of Islands.
Dag 6: Bay of Islands
Dag 7: Bay of Islands – Whangarei – Auckland
Distance: ca. 250 km fra Bay of Islands til Auckland.
Dag 8: Auckland – Coromandel Penisula – Tairua
Du overnatter i byen Tairua på Coromandel-halvøen. Her kan du spille golf, sejle i kajak eller bare slappe af ved stranden. Vi foreslår, at du går den korte tur til toppen af Mount Paku, hvor du vil blive belønnet med en flot udsigt over området.
Distance: ca. 275 km fra Auckland til Tairua.
Dag 9: Tairua - Rotorua
Senere på dagen ankommer du til Rotorua, der ligger i et område med stor termisk aktivitet. Kogende mudderhuller, varme kilder og imponerende gejsere præger området, hvor varme dampe flere steder finder vej op gennem sprækker i jorden. En femtedel af indbyggerne i Rotorua er maorier, og en maori festaften er bestemt en oplevelse værd. Du vil få serveret en "hangi", som er et traditionelt maori måltid tilberedt i jordovn, høre legender og opleve danse med dybe rødder i maorikulturen.
Distance: ca. 225 km fra Tairua til Rotorua.
Dag 10: Rotorua
Måske bliver der også tid til at besøge Rotorua Museum, der har til huse i en særpræget bygning i tudor-stil fra 1908. På museet kan du blive klogere på Rotoruas kultur, vulkanske landskaber og dramatiske historie. Er du mere til en rolige og afslappende dag, vil et besøg i Polynesian Spa være det helt rette for dig.
Dag 11: Rotorua – Te Urewera National Park – Lake Waikaremoana – Napier
Du fortsætter til Napier ved Hawkes Bay. Et voldsomt jordskælv lagde i 1931 en stor del af Napier i ruiner. Men byen blev hurtigt genopbygget i den særlige art déco-stil, som var den arkitektoniske trend på det tidspunkt. Hawkes Bay er desuden et kendt vinområde, og her produceres nogle af New Zealands bedste rød- og hvidvine. Så hvis det har din interesse, er det er bestemt værd at bevæge sig uden for Napier og besøge nogle af de mange vingårde i området.
Distance: ca. 325 km fra Rotorua til Napier.
Dag 12: Napier - Tongariro National Park
Tongariro National Park er et af newzealændernes foretrukne feriesteder og domineres af tre vulkaner, som alle er aktive; Mount Ruapehu, Mount Ngauruhoe og Mount Tongariro. Virker de rå vulkanske landskaber og turkisblå bjergsøer bekendte, er der en god grund til det. Landskabet i nationalparken er nemlig blevet kendt verden over, fordi en del optagelser til filmen om Ringenes Herre fandt sted her.
Distance: ca. 200 km fra Napier til Tongariro National Park.
Dag 13: Tongariro National Park – Whanganui National Park - Wellington
Distance: ca. 325 km fra Tongariro National Park til Wellington.
Dag 14: Wellington – Picton – Nelson Lakes National Park/St. Arnaud
Distance: ca. 150 km fra Wellington til St. Arnaud.
Dag 15: St. Arnaud – Murchison – Lewis Pass - Hanmer Springs
Distance: ca. 250 km fra St. Arnaud til Hanmer Springs.
Dag 16: Hanmer Springs - Kaikoura
Distance. ca. 150 km fra Hanmer Springs til Kaikoura.
Dag 17: Kaikoura – Christchurch – Mt Hutt
Fra Christchurch kører du over Canterbury Plains, hvor marker strækker sig så langt øjet rækker, til bjergkæden Southern Alps, hvis snedækkede tinder tårner sig op mod himlen forude. Du overnatter ved foden af de majestætiske bjerge.
Distance: ca. 275 km fra Kairoura til Mount Hutt.
Dag 18: Mount Hutt – Lake Tekapo – Kurow
Distance: ca. 250 km fra Mount Hutt til Kurow.
Dag 19: Kurow – Cromwell – Queenstown
Distance: ca. 350 km fra Kurow til Queenstown.
Dag 20: Queenstown
Er du historieinteresseret, er et besøg i den gamle guldmineby, Arrowtown, også en god mulighed. Her blev der fundet guld i 1862, og inden længe var Arrowtown en driftig nybyggerby. I dag er der ikke mere guld i jorden, men Arrowtown står som et minde om de tidlige pionerdage.
Dag 21: Queenstown – Wanaka – Westland National Park – Franz Josef
Distance: ca. 375 km fra Queenstown til Franz Josef.
Dag 22: Franz Josef – Hokitika/Greymouth
Distance: ca. 175 km fra Franz Josef til Hokitika.
Dag 23: Hokitika/Greymouth – Arthurs’s Pass – Christchurch
Distance: ca. 275 km fra Hokitika til Christchurch.
Dag 24: Afrejse mod Danmark
Dag 25: Ankomst Danmark
Priseksempel
25 dage fra kr. 32.200
Pris pr. person ved 2 voksne
Lavsæson: fra kr. 32.200 pr. person ved 2 voksne
Tillæg i højsæson: ca. 2.000 - 5.000 kr. pr. person*
*Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i ferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.
- Fly Denmark - New Zealand tur/retur
- Flyskatter
- "Meet & Greet" i lufthavnen samt transport til hotellet i Auckland
- 21 dages billeje (Toyota RAV 4 eller lignende firehjulstrækker) inkl. fri km, lovpligtig ansvarsforsikring og detaljeret rutebeskrivelse
- 21 overnatninger på forskellige moteller, hoteller og lodges (3-stjernede)
- Færgetransport mellem Nordøen og Sydøen
- Fuld CO2-kompensation – læs mere her
- Dansk indenrigstilslutning
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
- Tillægsforsikring for minimering af selvrisiko
Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejsemåden og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.
Kundernes oplevelser
Relevante udflugter på rejsen
Flere rejseforslag
Vi vil elske at hjælpe dig med din drømmerejse
Ring til os på 70125011
Telefonen er åben hverdage kl. 9-17.
