Brisbane
Brisbane er det perfekte udgangspunkt for udforskning af områdets natur både til lands og til vands.
Brisbane er en af Australiens mest oversete storbyer. Byen ligger smukt ned til Brisbane-floden, og mellem de moderne skyskrabe gemmer sig en fin gågade, glimrende museer samt et væld af restauranter og caféer, der nyder godt af det subtropiske klima.
Slap af ved South Bank
Når de lokale i Brisbane skal slappe af, tager de til South Bank. Det store rekreative parkområde bugner af spisesteder og små butikker, og fra den kunstige strand kan du bade i en stor lagune med udsigt mod midtbyens skyskrabere.
Kom tæt på koalaer
I udkanten af Brisbane ligger Lone Pine Koala Sanctuary i smukke omgivelser ned til Brisbane-floden. Reservatet er det ældste af sin art i verden, og her er rig mulighed for at komme tæt på de nuttede koalaer, der desværre er mere truede, end mange tror. Reservatet er også hjem for andre ikoniske dyr såsom kænguruer, næbdyr, dingoer og tasmanske djævle.
Fraser Island og Lamington National Park
Du skal ikke langt uden for Brisbane, før Australiens vilde natur tager over. Besøg for eksempel verdens største sandø, Fraser Island, eller udforsk Lamington National Park, hvor lave bjerge dækket af subtropisk regnskov danner livsbetingelser for et rigt dyreliv.
Sunshine Coast
Cirka en times kørsel nord for Brisbane ligger Sunshine Coast. Et solrigt område bestående af flere charmerende badebyer med fine strande, hyggelige strandpromenader og et væld af aktiviteter. Vil du skifte storbyen ud med sol strand i et par dage, er Sunshine Coast et rigtig godt bud.
Rejseforslag
Book trygt og sikkert med MyPlanet Rejser

Ekspertise
Vi har skræddersyet rejser i mere end 50 år. Med erfaring kommer viden, som vi deler med dig, når du planlægger.

Kendskab til destinationen
Vi tilbyder kun rejser til steder, som vi ved, er sikre, og som Udenrigsministeriet ikke fraråder at rejse til.

Sikkert samarbejde
Vi sikrer at vores partnere har din sikkerhed og sundhed som deres højeste prioritet.

Private alternativer
Vi hjælper dig med at finde indkvartering og oplevelser med mulighed for at holde afstand.

Sikkerhed & sundhed
Alle vores partnere har accepteret vores politik for sundhed og sikkerhed.
Artikler & inspiration om Australien
Vi vil elske at hjælpe dig med din drømmerejse
Ring til os på 70125011
Telefonen er åben hverdage kl. 9-17.
