Overnat i Sydneys Zoologiske have
Overnat i Sydneys Zoologiske have som VIP-gæst og nyd alle seværdighederne udenfor åbningstiden.
2 dage fra kr. 1.800
Sydneys Taronga Zoo ligger kun et kvarters sejlads fra Circular Quay. Når zoo lukker, og alle andre gæster går hjem, møder du din vært for aftenen. Du bliver indlogeret i et luksustelt, som ligger med smuk udsigt ud over Sydney Harbour. Når solen går ned, og temperaturen falder, vågner løverne, girafferne og elefanterne. Du får en guidet rundvisning og rig mulighed for at se alle dyrene uden at kæmpe med andre om pladserne. Aftenen slutter før midnat - du skal nemlig tidligt op i morgen. Fra sengen i teltet kan du høre dyrene omkring dig. Alle telte har elektricitet og en dobbeltseng samt mulighed for to ekstra senge. Sengene er fuldt opredte med lagner, dyner og puder. Der er fælles bad og toilet.
Du vågner næste morgen til lyden af elefanter, der trompeterer og fugle, der byder dagen velkommen med sang. Efter morgenmaden skal du med bag scenen i zoologisk have. Det varierer fra dag til dag, hvad rundvisningen består af. Nogle dage skal girafferne fordres, og andre dage skal der gøres rent hos pingvinerne. Efter morgenklargøring åbner zoo igen for alle andre gæster. Du kan naturligvis tilbringe lige så lang tid i haven, som du vil, inden du tager færgen tilbage til Circular Quay.
Vi vil elske at hjælpe dig med din drømmerejse
Ring til os på 70125011
Telefonen er åben hverdage kl. 9-17.

Kundernes oplevelser
Relevante udflugter på rejsen
Flere rejseforslag
Vi vil elske at hjælpe dig med din drømmerejse
Ring til os på 70125011
Telefonen er åben hverdage kl. 9-17.
