Kimberley i firehjulstrækker
Turen gennem Kimberley i firehjulstrækker fra Broome til Darwin er et af Australiens helt store eventyr.
Vores passionerede rejseeksperter har designet dette rejseforslag til inspiration.
Du bestemmer afrejsedato, antal dage og indhold. Dette er et eksempel på, hvordan en rejse kan se ud.
13 dage fra kr. 24.900
Pris pr. person ved 2 voksne
Kast dig ud i det helt store eventyr i firehjulstrækker fra Broome til Darwin. Turen fører dig tværs gennem Kimberleys stenede, vidtstrakte ørkenlandskaber, hvor eroderede klipper præger landskaberne, og gamle baobabtræer strækker deres nøgne grene mod en høj, blå himmel. Svøm i afsidesliggende vandhuller, oplev fantastiske vægmalerier fra tidernes morgen, og kom helt tæt på Australiens unikke dyreliv, der formår at trives selv i disse tørre områder.
Du henter firehjulstrækkeren i den afsidesliggende by Broome, og snart har du lagt civilisationen bag dig. Turen fører dig ad Gibb River Road med kurs mod Darwin i Northern Territory. Her fuldendes rejsen med flere naturoplevelser, når du sejler mellem høje klippevægge i Katherine Gorge og kigger efter krokodiller, kakaduer og klippemalerier i fantastiske Kakadu National Park. Rejsen er perfekt i vores sommerferie, når det er tørtid i denne del af Australien.
Turen her kan gennemføres fra maj til september.
Brandene i Australien
Er du i tvivl om, hvordan brandene i Australien påvirker din rejse eller rejseplaner? Så læs mere på siden Brandene i Australien.
Vi vil elske at hjælpe dig med din drømmerejse
Ring til os på 70125011
Telefonen er åben hverdage kl. 9-17.

Udvalgte højdepunkter

Der er mange gode miljø-projekter, som vi gerne vil støtte. Men effekten bliver ganske enkelt større, ved at vi vælger at fokusere på ét projekt. Når du rejser med MyPlanet kompenserer vi derfor for dit CO2-udslip i forbindelse med rejsen ved at støtte projektet ”Jacundá REDD+” i Brasilien. Projektet tilhører organisationen South Pole (www.southpole.com), som varetager en lang række bæredygtighedsprojekter verden over.
Projektet, vi støtter, ligger i den brasilianske stat Rondônia i Amazonas. Stedet er rigt på biodiversitet og hjem for hundredvis af dyre- og plantearter. Store dele af regnskoven i området er dog i fare, da bønder i årtier har ryddet skoven, for at gøre plads til landbrug. Desuden har levevilkårene og økonomien i mange året været trykket, og mange lokale samfund er meget sårbare. Projektet "Jacundá REDD+" giver de lokale mulighed for at få en indkomst ved at opbygge en forsyningskæde for lokale produkter, der ikke er relateret til tømmer. Det kunne for eksempel være gummi, acai og paranødder. Projektets mål er desuden at beskytte 35.000 hektar regnskov fra fældning samt at etablere yderligere 95.000 hektar beskyttet skov. Der afholdes også workshops for lokale kvinder og unge med fokus på sundhed, biodiversitet og lederskab. Dette skal ruste disse ellers meget udsatte befolkningsgrupper bedre til fremtiden.
Det ikke kun socialt, projektet bidrager positivt til en bæredygtig udvikling. Samlet set bidrager projektet nemlig med en reduktion i CO2-udslippet på 140.290 ton per år. Vil du vide mere om projektet, kan du klikke her.
Når du rejser med MyPlanet, kompenserer vi for dit CO2-forbrug på rejsen ved at bidrage til projektet ”Jacundá REDD+”, og samlet set gør kompensationen en stor forskel, idet MyPlanet årligt bidrager til en fjerdedel af projektets CO2-reduktion.
Eksempler på CO2-udslip
En rejsende med MyPlanet udleder i gennemsnit 5 ton CO2 på sin rejse, hvilket udgør cirka en tredjedel af en danskers gennemsnitlige CO2 forbrug på et helt år.
Her kan du se nogle eksempler på, hvor meget CO2 en typisk MyPlanet rejse udleder:
Australien - 24 dage - 2 indenrigsfly = 7,45 ton CO2
New Zealand - 24 dage = 7,4 ton CO2
USA - 20 dage - 1 indenrigsfly = 4,25 ton CO2
Canada - 17 dage - 1 indenrigsfly = 3,55 ton CO2
Sydafrika - 12 dage - 2 indenrigsfly = 4,15 ton CO2

Nationalparken Kakadu bugner af enestående kultur- og naturoplevelser og er en af Australiens mest overset perler.
Bad i fantastiske vandfald, vågn op til lyden af skrattende papegøjer, og kig efter enorme saltvandskrokodiller i vandskorpen. Nationalparken Kakadu bugner af naturoplevelser. Men området er også rig på Australiens traditionelle kultur. Derfor er Kakadu et af de meget få steder, der er indskrevet på UNESCO’s liste over verdensarv for både sin kultur og natur.
Natur og dyreliv
Kakadu er et ægte vildnis med vidtstrakte vådområder, gyldne klipper og brusende vandfald. Dyrelivet i Kakadu er ekstremt rigt, selv af australske standarder, og alt fra kænguruer og kakaduer til dingoer og vilde heste lever her. Det samme gør nogle af verdens største saltvandskrokodiller, som du kan opleve på en sejltur på Yellow Waters og i Mary Wetlands. Eller sæt firehjultrækket på prøve, og udforsk de afsidesliggende vandfald Twin Falls og Jim Jim Falls, hvor rejsestøvet kan vaskes af i naturlige swimmingpools omgivet af den vilde natur.
Klippemalerier i Kakadu
I mere end 40.000 år har mennesket levet med og af disse landskaber, og Kakadu er et af de bedste steder at opleve Australiens oprindelige kultur. Både i form af de nulevende aboriginals, der stadig spiller en rolle i beskyttelse af parken. Men i høj grad også i de fantastiske klippemalerier ved Nourlangie Rock og Ubirr Rock, der er fuld af legender fra den lokale mytologi.

Rejs til Darwin og oplev kultur og historie samt den store natur omkring byen.
Darwin er ikke nogen storby. Men det er en både hyggelig og moderne by fuld af historie, der får det bedste ud af sin smukke beliggenhed ved havet og sit vidunderlige tropiske klima.
Darwins seværdigheder
Bussen The Tour Tub er en god måde at komme rundt mellem Darwins seværdigheder, og du kan frit stå af og på, som du har lyst. På den måde kan du opleve byen i dit helt eget tempo. Besøg eksempelvis historiske Fannie Bay Gaol, nyd udstillingerne på Darwins kunstmuseum, eller kom tæt på flyvemaskinerne på Australien Aviation Heritage Centre. Historieinteresserede bør også kigge forbi Defence of Darwin Experience, der på interaktiv vis fortæller om byens rolle under Anden Verdenskrig.
Darwins natmarked
Lyder alt dette for aktivt, kan du let få en dag til at gå i midtbyen. Gå en tur i den fine botaniske have, udforsk midtbyens butikker og caféer, og nyd den smukke solnedgang fra stranden. Glem heller ikke det hyggelige natmarked, der bærer tydeligt præg af, at Darwin ligger meget tættere på Asien end på Sydney.
Store naturoplevelser ved Darwin
Darwin er uden tvivl en hyggelig by. Men den er først og fremmest udgangspunkt for udforskningen af de fantastiske naturområder Kakadu, Litchfield, Mary Wetlands og Katherine Gorge, der alle byder på dramatiske landskaber, rigt dyreliv og ægte eventyr i den australske outback.
Kort
Rejsen dag for dag
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2: Ankomst til Broome
Dag 3: Broome - Imintji
Distance: ca. 575 km.
Dag 4: Imintji - Mt. Elizabeth Station
Distance: ca. 150 km.
Dag 5: Mt. Elizabeth - El Questro
Distance: ca. 330 km.
Dag 6: El Questro
Dag 7: El Questro - Kununurra
Distance: ca. 125 km.
Dag 8: Kununurra - Katherine
Distance: ca. 525 km.
Dag 9: Katherine - Kakadu National Park
Distance: ca. 325 km.
Dag 10: Kakadu National Park
Har du mod på mere eventyr, kan du snøre vandreskoene og gå fra Nourlangie til udsigtspunktet Gunwarddehwardde, hvorfra du belønnes med en fabelagtig udsigt over Kakadus åbne sletter. Udsigten fra Nadab nær Ubirr er lige så storslået. Eller sæt bilens firehjulstræk på en prøve og kør til de afsidesliggende og svært tilgængelige vandfald Jim Jim Falls og Twin Falls. Det sidste stykke til vandfaldene må selv bilen give op, og du er nød til at fortsætte med båd eller til fods.
Dag 11: Kakadu til Darwin
Distance: ca. 260 km
Dag 12: Hjemrejse
Dag 13: Ankomst til Danmark
Priseksempel
13 dage fra kr. 24.900
Pris pr. person ved 2 voksne
Højsæson: fra kr. 24.900 pr. person ved 2 voksne
- Flyrejse til Broome samt retur fra Darwin
- 1 nat på Seashells Broome
- 9 dages leje af firehjulstrækker inkl. fri km, forsikringer samt detaljerede vejkort og kørselsmanual
- 1 nat på Bell Gorge Wilderness Lodge, Imintji
- 1 nat på Mt Elizabeth Station inkl. middag og morgenmad
- 2 nætter på El Questro, Emma Gorge-Deluxe Tented Cabin
- 1 nat på Ibis Styles Kununurra
- 1 nat på Ibis Styles Katherine
- 2 nætter på Mercure Crocodile Hotel Kakadu
- 1 nat i Darwin
- Fuld CO2-kompensation
- Dansk indenrigstilslutning
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
- Visum til Australien
Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejsemåden og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.
Kundernes oplevelser
Relevante udflugter på rejsen
Flere rejseforslag
Vi vil elske at hjælpe dig med din drømmerejse
Ring til os på 70125011
Telefonen er åben hverdage kl. 9-17.
