Heldagstur til Upolu Cay og Reef
Stå til søs på en fantastisk heldagsudflugt til den smukke koralø Upolu Cay og Great Barrier Reef.
1 dag fra kr. 995
Stå til søs på en fantastisk heldagsudflugt til den smukke koralø Upolu Cay og Great Barrier Reef. Fra Cairns er der blot en times sejlads med katemaranen Ocean Freedom til revet, og sejlturen kan nydes på soldækket med en kop kaffe, et stykke frugt og et stykke wienerbrød. Ved Upolu Cay Reef giver det lave vand omkring øen fantastiske muligheder for snorkling og dykning (ikke inkluderet) imellem koraller og farverige fisk. Og på en tur med en båd med glasbund kan du se endnu mere af det smukke koralrev.
Efter første stop serveres en lækker frokost med blandt andet fisk og skaldyr på vej til kanten af Great Barrier Reef og Outer Edge Upolu Reef. Her ligger den såkaldte Wonder Wall med et væld af forskellige typer koraller og tropefisk i alle regnbuens farver. Vandet er lunt og klart, og forholdene er perfekte til at snorkle og dykke (ikke inkluderet). Du følges med en marine-ekspert, der kan udpege de mange forskellige koraller og fisk. Ligger du stille i vandet, kommer fiskene ofte helt tæt på, og er du heldig, svømmer en havskildpadde måske forbi. Efter en fantastisk dag på revet går turen tilbage mod Cairns.
Vi vil elske at hjælpe dig med din drømmerejse
Ring til os på 70125011
Telefonen er åben hverdage kl. 9-17.

Kundernes oplevelser
Relevante udflugter på rejsen
Flere rejseforslag
Vi vil elske at hjælpe dig med din drømmerejse
Ring til os på 70125011
Telefonen er åben hverdage kl. 9-17.
