Aktiv ferie i Queensland
Denne rejse langs østkysten fra Cairns til Brisbane i den australske stat Queensland byder på alt fra surfing og riverrafting til tropiske strande og snorkling ved Great Barrier Reef. Det er den perfekte rejse for hele familien.
Vores passionerede rejseeksperter har designet dette rejseforslag til inspiration.
Du bestemmer afrejsedato, antal dage og indhold. Dette er et eksempel på, hvordan en rejse kan se ud.
22 dage fra kr. 25.500
Pris pr. person
Få steder i verden er så velegnet til en aktiv ferie for hele familien som Queensland i Australien. Både voksne, teenagere og børn vil nyde de fantastiske omgivelser, og der er aktiviteter for enhver smag og alle aldre i regnskoven, ved stranden og på Great Barrier Reef.
Tropiske Cairns
Rejsen begynder i tropiske Cairns, som er det perfekte udgangspunkt for udforskning af Great Barrier Reef. Du får også mulighed for at prøver kræfter med River Rafting i Tully Gorge National Park, som ligger nogle timers kørsel syd for Cairns.
I autocamper langs Australiens østkyst
I Cairns afhenter du din autocamper og kører sydpå langs Australiens smukke østkyst. I autocamperen har du friheden til selv at bestemme ruten og tempoet, så det bliver en rejse på dine præmisser.
Ruten, som vi foreslår her, tager dig hele vejen fra Cairns til Brisbane, og undervejs venter masser af oplevelser. Blandt andet en tur i vandflyver over revet, muligheden for at snorkle blandt korallerne og ikke mindst surfundervisning i Surfers Paradise, som med garanti vil være et hit blandt familiens teenagere. Du kan også kigge efter krokodiller i regnskoven ved Daintree, sejle ud blandt smukke tropeøer i Whitsunday-øgruppen og udforske verdens største sandø, Fraser Island.
Brandene i Australien
Er du i tvivl om, hvordan brandene i Australien påvirker din rejse eller rejseplaner? Så læs mere på siden Brandene i Australien.
Vi vil elske at hjælpe dig med din drømmerejse
Ring til os på 70125011
Telefonen er åben hverdage kl. 9-17.

Udvalgte højdepunkter

Der er mange gode miljø-projekter, som vi gerne vil støtte. Men effekten bliver ganske enkelt større, ved at vi vælger at fokusere på ét projekt. Når du rejser med MyPlanet kompenserer vi derfor for dit CO2-udslip i forbindelse med rejsen ved at støtte projektet ”Jacundá REDD+” i Brasilien. Projektet tilhører organisationen South Pole (www.southpole.com), som varetager en lang række bæredygtighedsprojekter verden over.
Projektet, vi støtter, ligger i den brasilianske stat Rondônia i Amazonas. Stedet er rigt på biodiversitet og hjem for hundredvis af dyre- og plantearter. Store dele af regnskoven i området er dog i fare, da bønder i årtier har ryddet skoven, for at gøre plads til landbrug. Desuden har levevilkårene og økonomien i mange året været trykket, og mange lokale samfund er meget sårbare. Projektet "Jacundá REDD+" giver de lokale mulighed for at få en indkomst ved at opbygge en forsyningskæde for lokale produkter, der ikke er relateret til tømmer. Det kunne for eksempel være gummi, acai og paranødder. Projektets mål er desuden at beskytte 35.000 hektar regnskov fra fældning samt at etablere yderligere 95.000 hektar beskyttet skov. Der afholdes også workshops for lokale kvinder og unge med fokus på sundhed, biodiversitet og lederskab. Dette skal ruste disse ellers meget udsatte befolkningsgrupper bedre til fremtiden.
Det ikke kun socialt, projektet bidrager positivt til en bæredygtig udvikling. Samlet set bidrager projektet nemlig med en reduktion i CO2-udslippet på 140.290 ton per år. Vil du vide mere om projektet, kan du klikke her.
Når du rejser med MyPlanet, kompenserer vi for dit CO2-forbrug på rejsen ved at bidrage til projektet ”Jacundá REDD+”, og samlet set gør kompensationen en stor forskel, idet MyPlanet årligt bidrager til en fjerdedel af projektets CO2-reduktion.
Eksempler på CO2-udslip
En rejsende med MyPlanet udleder i gennemsnit 5 ton CO2 på sin rejse, hvilket udgør cirka en tredjedel af en danskers gennemsnitlige CO2 forbrug på et helt år.
Her kan du se nogle eksempler på, hvor meget CO2 en typisk MyPlanet rejse udleder:
Australien - 24 dage - 2 indenrigsfly = 7,45 ton CO2
New Zealand - 24 dage = 7,4 ton CO2
USA - 20 dage - 1 indenrigsfly = 4,25 ton CO2
Canada - 17 dage - 1 indenrigsfly = 3,55 ton CO2
Sydafrika - 12 dage - 2 indenrigsfly = 4,15 ton CO2

Du bliver hentet i bus fra morgenstunden i Cairns og kører nordpå langs kysten mod Mossman Gorge Centre. Her bliver du budt velkommen af det lokale Kuku Yalanji-folk, der fortæller om deres urgamle kultur, inden du fortsætter ind i en af verdens ældste regnskove. Sammen med en lokalkendt guide udforsker du en smuk jungleflod, der flankeres af store kampesten og tæt vegetation. Mange fugle og andre dyr holder til langs floden, men det er i lige så høj grad landskaberne, der imponerer.
Fra Mossman Gorge fortsætter du til Cape Tribulation, der er et af de eneste steder i verden, hvor regnskov møder koralrev. Der er tid til en gåtur på stranden og til at nyde udsigten over Great Barrier Reef fra udsigtspunktet, Kulki, inden frokosten serveres i regnskovens omgivelser. Herefter fortsætter turen til Alexandra Lookout, hvor du belønnes med en fantastisk udsigt over Daintree River, Snapper Island og havet i det fjerne. Daintree River er dog først og fremmest berømt for sit dyreliv, som du oplever på en smuk sejltur ad floden. Hvilke dyr, du oplever, er naturligvis et spørgsmål om held. Men der er gode chancer for at se de store saltvandskrokodiller, der lurer i vandskorpen. Tilbage på landjorden går turen tilbage mod Cairns, hvor du ankommer først på aftenen.

Brisbane er det perfekte udgangspunkt for udforskning af områdets natur både til lands og til vands.
Brisbane er en af Australiens mest oversete storbyer. Byen ligger smukt ned til Brisbane-floden, og mellem de moderne skyskrabe gemmer sig en fin gågade, glimrende museer samt et væld af restauranter og caféer, der nyder godt af det subtropiske klima.
Slap af ved South Bank
Når de lokale i Brisbane skal slappe af, tager de til South Bank. Det store rekreative parkområde bugner af spisesteder og små butikker, og fra den kunstige strand kan du bade i en stor lagune med udsigt mod midtbyens skyskrabere.
Kom tæt på koalaer
I udkanten af Brisbane ligger Lone Pine Koala Sanctuary i smukke omgivelser ned til Brisbane-floden. Reservatet er det ældste af sin art i verden, og her er rig mulighed for at komme tæt på de nuttede koalaer, der desværre er mere truede, end mange tror. Reservatet er også hjem for andre ikoniske dyr såsom kænguruer, næbdyr, dingoer og tasmanske djævle.
Fraser Island og Lamington National Park
Du skal ikke langt uden for Brisbane, før Australiens vilde natur tager over. Besøg for eksempel verdens største sandø, Fraser Island, eller udforsk Lamington National Park, hvor lave bjerge dækket af subtropisk regnskov danner livsbetingelser for et rigt dyreliv.
Sunshine Coast
Cirka en times kørsel nord for Brisbane ligger Sunshine Coast. Et solrigt område bestående af flere charmerende badebyer med fine strande, hyggelige strandpromenader og et væld af aktiviteter. Vil du skifte storbyen ud med sol strand i et par dage, er Sunshine Coast et rigtig godt bud.

Cairns i det nordlige Queensland er perfekt til både afslapning og oplevelser under tropiske himmelstrøg.
Cairns ligger i den smukke stat Queensland, hvorfra du blandt andet har nem adgang til dybe kløfter, tæt jungle og ikke mindst det fascinerende Great Barrier Reef.
Dagsture fra Cairns
Et væld af spændende dagsture udgår fra Cairns. Kig efter saltvandskrokodiller i Daintree River, og besøg Cape Tribulation, hvor koralrevet møder regnskoven. Du kan også udforske naturskønne Mossman Gorge med en aboriginal-guide, eller hoppe på den gamle jernbane, der snor sig over jungleklædte bjerge mod Kuranda. Turen tilbage til Cairns kan foregå med den 7,5 km lange svævebane, hvor du svæver lige over regnskovens trækroner. Du kan også opleve den frodige natur i Atherton Tablelands fra en luftballon. Eller besøg de forunderlige lavatunneller i Undara. Den botaniske have i udkanten af Cairns er også et besøg værd.
Sejlture til Great Barrier Reef fra Cairns
Cairns er det perfekte udgangspunkt for sejlture til Great Barrier Reef. Vælg mellem de smukke tropeøer, der ligger i forbindelse med revet. Eller tag på en dagstur til Outer Reef. Her er du på åbent hav. Men vandet er lavt, og snorklingen er i sand verdensklasse. Der er ingen strand i selve Cairns, men strande som Palm Cove ligger lige uden for byen.
Kort
Rejsen dag for dag
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2: Mellemlanding i Østen
Dag 3: Ankomst til Cairns
Dag 4: River rafting
Dag 5: Great Barrier Reef
Dag 6: Dagstur til regnskoven
Dag 7-8: Cairns - Airlie Beach
Dag 9: Whitsundays
Vidste du...
at der er ca. 1200 km fra Airlie Beach til Burleigh. På 7 dage har du altså masser af tid til at lave stops undervejs.
Dag 10–16: Airlie Beach – Surfers Paradise
Dag 17: Surf-undervisning i Surfers Paradise
Lige syd for Surfers Paradise ligger Currumbin Wildlife Sanctuary, hvor I både kan fordre kænguruer og klappe koalaer - en sjov oplevelse for hele familien.
Dag 18-20: Sufers Paradise – Brisbane
Vil I hellere lidt mere ud i naturen, kan I også lægge vejen forbi Lamington National Park, der ligger på grænsen til delstaten New South Wales. Her findes subtropisk regnskov med hundredvis af vandfald, gigantiske træer og et væld af vandrestier. Der findes mere end 200 fuglearter i området.
Camperen afleveres i Brisbane, hvor I har en enkelt overnatning inden hjemrejsen.
Dag 21: Afrejse fra Brisbane
Dag 22: Ankomst til Danmark
Priseksempel
22 dage fra kr. 25.500
Pris pr. person
Lavsæson: fra kr. 25.500 pr. person ved 2 voksne
Tillæg i højsæson: ca. 2.000 - 5.000 kr. pr. person*
*Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i ferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.
Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejsemåden og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.
- Flyrejse, Danmark - Australien t/r
- Flyskatter
- 4 overnatninger på gode turistklassehoteller i Cairns
- Heldagstur til Great Barrier Reef inkl. intro-dyk, tropisk buffet, te/kaffe, op til 5 timer på revet, leje af snorkeludstyr og transfer
- Heldags raftingtur på Tully River ved Cairns inkl. BBQ frokost, leje af udstyr og transfer
- Heldagstur til Cape Tribulation & Daintree inkl. frokost, te/kaffe
- 15 dages leje af Maui camper fra Cairns - Brisbane inkl. alle forsikringer, fri kilometer, personligt udstyr, udstyr til camper. Like a Local tablet med GPS og rejseinformation m.m., lokale skatter og afgifter, 24 timers Roadservice Helpline samt 10% rabat på BIG4 Parks campingpladser med strøm
- Maui Inclusive Pack: Selvrisikoeliminering, ekstra førere, 1GB WiFi på tablet, picnic bord og stole
- Tur med vandflyver til Whitehaven Beach i Whitsundays med tid på stranden, lettere forfriskninger og snacks
- 2 timers surfinstruktion i Surfers Paradise inkl. alt udstyr
- 1 overnatning på gode turistklassehoteller i Brisbane
- Fuld CO2-kompensation
- Dansk indenrigstilslutning
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
- Visum til Australien
Kundernes oplevelser
Relevante udflugter på rejsen
Flere rejseforslag
Vi vil elske at hjælpe dig med din drømmerejse
Ring til os på 70125011
Telefonen er åben hverdage kl. 9-17.
